Sjusk med lægejournaler kan blive en dyr affære for fejlbehandlede patienter.
Patientjournaler er nemlig ikke kun et internt arbejdsredskab for læger og sygeplejersker. De er også afgørende bevismateriale i klage- og erstatningssager for patienterne.
Det stiller patienter dårligere i disse sager, hvis journalen er forsvundet eller dårligt udfyldt, siger Kent Kristensen, der er ph.d. i sundhedsjura på Syddansk Universitet, til Jyllands-Posten.
- Det er til skade for patientens retssikkerhed, at der opstår situationer, hvor den udførte behandling ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Patienten betaler prisen for, at sagen ikke kan dokumenteres, siger Kent Kristensen.
Der findes intet eksakt tal for, hvor ofte klage- og erstatningssager bortfalder på grund af manglende dokumentation, men ifølge Kent Kristensen er det et kendt fænomen.
- Jeg synes, det forekommer oftere, end det er hensigtsmæssigt, siger Kent Kristensen.
Også formanden for Danske Patienter, Lars Engberg, kender til problemet.
- Det er urimeligt, at sygehuse smider journaler væk, så patienter bliver rettighedsløse i klage- og erstatningssager. Sygehusene må indføre nye procedurer for at undgå det, siger Lars Engberg.
Også Patientklagenævnet oplever sager, hvor man på grund af journalrod ikke kan sanktionere læger for dårlig behandling.
Ifølge Jyllands-Postens oplysninger forekommer det 10-50 gange årligt, at patienter kræver erstatning i sager, hvor journalen er mangelfuld eller forsvundet.
Patientforsikringen afgjorde i 2009 6676 sager. 34 procent af patienterne fik erstatning. I gennemsnit fik hver patient 234.000 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie