Aldrig har det været så grønt, aldrig har det været så dyrt.
I år er det mest populærejuletræ, en omkring to meter høj nordmannsgran, blevet 20-25 procent dyrere end sidste år, oplyser flere producenter til Politiken.
En nordmannsgran koster i år 160 kroner per meter. Prishoppet kommer oven på en 80-procents stigning for det samme træ mellem 2005 og 2009, viser tal fra Dansk Juletræsdyrkerforening.
- Det er virkelig påfaldende, at priserne bliver ved at stige. Forbrugerne har god grund til at være skeptiske, og de bør forhandle prisen, når de køber et træ, siger chefkonsulent Martin Salamon fra Forbrugerrådet til Politiken.
Ni ud af ti solgte juletræer herhjemme er af sorten nordmannsgran. Samtidig vil flere europæere også danse omkring en nordmannsgran.
Juletræsdyrkerne selv forklarer prisstigningerne med, at de ikke har været forudseende nok i forhold til den stigende efterspørgsel:
- Det tager ni år at lave et juletræ, og det er svært at spå om et marked ni år frem i tiden. Det er årsagen til, at der kommer de her bølger i prisen, siger Kaj Østergaard, direktør i Dansk Juletræsdyrkerforening, til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie