Kinesisk topuniversitet rykker til København
Om bare to uger slår Københavns Universitet (KU) dørene op for et helt nyt samarbejde med et af verdens førende universiteter, kinesiske Fudan University i Shanghai.
Centeret kommer til at hedde Fudan-Europe Centre for Modern and Comparative China Studies - eller på dansk bare Fudan-centret.
Det er bare anden gang i verdenshistorien, at et førende kinesisk universitet etablerer sig på et vestligt universitet, skriver Politiken.
Første gang var sidste år i Californien. Og med det nye center har det respektable universitet også fået en bro til Europa, forklarer Yang Yuliang, præsident for Fudan University, til Politiken:
- Det har været en stor ære at arbejde med Københavns Universitet og etablere det første Fudan-center i Europa. Vi håber, at centret vil fungere som en bro såvel som en platform for udveksling af synspunkter mellem europæiske og kinesiske forskere.
- Vi forventer også, at centret vil fremme en gensidig forståelse, hvilket jeg mener er af stor betydning for en mere harmonisk verden.
Også på KU er glæden stor. Geir Helgesen, der bliver centerleder, ser frem til at blive samlingspunkt for samarbejdet.
- Centret bliver et samlingspunkt for europæiske forskere, der interesserer sig for Kina og omvendt. Det åbner op for en masse muligheder, siger Geir Helgesen til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie