Klagenævn kritiserer Bispebjerg Hospital for snyd med udbud
Klagenævnet retter en særdeles hård kritik mod forløbet af et milliardudbud på Bispebjerg Hospital.
Bispebjerg Hospital brød reglerne for udbud, da det tildelte en opgave om at tegne et nyt hospital til 1,6 milliarder kroner til et konsortium med firmaet KHR Arkitekter i spidsen.
Det oplyser Klagenævnet for Udbud.
Nævnet giver usædvanlig hård kritik for håndteringen af sagen, hvor vicedirektør Claes Brylle Hallqvist og byggechef Vagn Risby Mortensen stod i spidsen for hospitalet.
23. september 2015 blev det meddelt, at ordren blev tildelt til KHR.
Men ifølge Klagenævnet for Udbud var deltagerne i konkurrencen inden tildelingen blevet "forskelsbehandlet".
Nævnet skriver i sin afgørelse, at KHR var blevet "favoriseret". Blandt andet var der videregivet "fortrolige oplysninger til KHR" under forløbet.
De to topchefer havde altså tidligt i processen bestemt sig for, at de ønskede, at KHR vandt udbuddet. Derefter favoriserede de konsortiet, hvor KHR stod i spidsen, og handlede dermed i strid med udbudsreglerne.
Jyllands-Posten afdækkede sidste år, at Hallqvist og Mortensen sørgede for, at KHR gik fra at være bedømt som det dårligste projekt til at blive bedømt som det bedste projekt.
Nævnet kalder blandt andet forløbet "særdeles påfaldende" og i strid med reglerne.
Hospitalet brød ifølge nævnet også reglerne ved at give fortrolige oplysninger videre til KHR. Dermed blev KHR's konsortium stillet bedre end de to andre konsortier.
Sent torsdag har det ikke været muligt at træffe Claes Brylle Hallqvist eller Vagn Risby Mortensen for en kommentar.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie