Sådan lyder det fra Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen.
- Jeg forstår godt, at justitsministeren gerne vil se handlekraftig ud, men der er ikke noget fagligt belæg for, at der er flere eller færre problemer i forbindelse med fodboldkampe alt efter, hvornår kampene spilles, siger han.
Claus Thomsen mener i stedet, at en sådan lovændring vil sende et signal om, at det er bøllerne, der dikterer, hvornår fodboldkampene skal spilles.
Direktøren køber heller ikke ministerens argument om, at ballademagerne har kortere tid til at drikke øl, når kampen spilles tidligere og at det er nemmere at styre begivenhederne i fuldt dagslys.
- Argumentet er så forenklet i sig selv, at det taler lidt for sig selv, siger Claus Thomsen.
Han understreger, at det er trygt og sjovt at gå til fodboldkampe i Danmark, og at problemerne i weekenden i Aalborg langt fra er retvisende for, hvordan kampene bliver afviklet.
- Vi ved statistisk, at det ikke er farligt at gå til fodbold. Der er en 1,3 arrestation pr. fodboldkamp i løbet af en hel sæson. Og det er vel at mærke ikke inde på stadion, hvor vi har ansvaret, men udenfor, siger Claus Thomsen.
Divisionsforeningens direktør siger desuden, at klubberne har en lang række initiativer i gang for at løse problemerne, og opfordrer justitsministeren til at rette skytset mod andre end fodboldklubberne.
- Justitsministeriet og andre er nødt til at erkende, at man har et samfundsproblem med nogle som kan finde på at begå ulovligheder i lokalsamfundet en søndag eftermiddag, men ikke nogen, som har noget med fodbolden at gøre, siger Claus Thomsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie