Københavns Lufthavn aflyser motionsløb efter debat om forurening
Løbet skulle have været en del af lufthavnens 100-års fødselsdagsfejring. Det skulle være blevet afholdt på området omkring Københavns Lufthavn. (Arkivfoto). Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Et børnemotionsløb ved Københavns Lufthavn er blevet kædet sammen med en debat om luftforurening i området.
Et planlagt motionsløb i forbindelse med fejringen af Københavns Lufthavns 100-års fødselsdag bliver ikke en realitet alligevel.
Lufthavnsløbet for børn og unge 3. maj aflyses, efter at løbet er blevet kædet sammen med en debat om luftforurening.
Det skriver Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.
Kritikere har ifølge lufthavnen ment, at løbet ikke burde afholdes på grund af den partikeludledning, der er fra flyene i lufthavnen.
- Når vi vælger at aflyse løbet, er det ikke et udtryk for, at vi ikke vil debattere luftforurening, siger Lise Agerley Kürstein, der er kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavn.
- Men vi er bekymrede for, at debatten overskygger og skaber tvivl om vores intentioner om en fælles fejring med borgerne i lokalområdet.
Københavns Lufthavn skriver desuden, at den er "stor fortaler for fossilfri brændstoffer, der vil være den mest effektive måde at mindske udledninger af partikler fra flytrafikken".
- Vi anerkender fuldt ud, at luftfartsindustrien udleder partikler og forurening, og det er vigtigt, at der er fokus på dette, og at alle aktører arbejder for at forbedre luftkvaliteten, siger kommunikationsdirektøren.
Motionsløbet skulle være blevet afholdt i et afspærret område ved lufthavnen for lokale børn og unge.
Efterfølgende ville der være mad, underholdning og musik på menuen foran lufthavnens terminaler.
- Men vi ønsker ikke, at deltagerne risikerer at blive part i en debat om luftforurening, siger Lise Agerley Kürstein.
Flere end 1500 børn og unge havde tilmeldt sig til motionsløbet, oplyser lufthavnen.
De tilmeldte vil blive orienteret særskilt om aflysningen, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie