Kommuner risikerer ekstraregning ved udskydelse af nyt forældreintra
It-systemet Aula skal afløse det udskældte Forældreintra i uge 43. Det skulle have været implementeret på folkeskoler i alle kommuner i august, men blev udskudt til uge 43, hvilket var tredje gang, implementeringen blev udskudt. (Arkivfoto) Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Det kan blive dyrt for mindst fire kommuner, som udskyder implementering af Forældreintras afløser, Aula.
Fire kommuner har besluttet at vente med at tage it-systemet Aula i brug, skriver kommunen.dk.
Aula skal efter planen afløse Forældreintra i uge 43, men det har kommunerne Køge, Mariagerfjord, Sorø og Horsens udskudt.
Kommunernes it-fællesskab Kombit meldte fredag ud, at en kommune kan forvente ekstraudgifter på en kvart million, hvis den udskyder planerne.
Derfor besluttede både Langeland Kommune og Samsø kommune samme dag at overgå til Aula i uge 43.
- Vi har været voldsomt betænkelige, men vi lægger os fladt ned nu og rydder kalenderen, så vi bliver klar til uge 43. Og det handler om økonomi, fortæller forvaltningschef for børn, unge og kultur Helle Griebel Anesen til kommunen.dk.
Kombit oplyser, at den endelige ekstraomkostning for kommunerne i værste fald vil løbe op i de 250.000 kroner.
Det endelige beløb vil blandt andet afhænge af, hvor drypvis udrulningerne kommer, og hvor meget støtte kommunerne får brug for.
Blandt årsagerne til kommunernes bekymringer er utryghed og frygt for datasikkerhed.
I Horsens skyldes udskydelsen dog et hensyn til lærernes planlagte arbejdstid, skriver fyens.dk.
- Vi har valgt at tage hensyn til medarbejdernes i forvejen planlagte arbejdstid.
- Det kræver en del af medarbejderne at komme ind i et nyt system som Aula, og det mener vi ikke, at de har tid til i efteråret, da deres arbejdstid allerede er planlagt meget nøje, fortæller Kaspar Hro Kragh Jensen, som er projektleder for Aula i Horsens Kommune, til fyens.dk.
Horsens Kommune venter derfor til foråret med at implementere systemet.
Ifølge kommunen.dk skulle Varde, Faxe, Albertslund, Lolland, Faaborg-Midtfyn, Hobro og Stevns også have overvejelser om at udskyde Aula, men det er ikke bekræftet, skriver mediet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie