Kong Frederik vælger selv om traditionsrig nytårsbøn består
Historiker og kongehuskender forventer, at kronprins Frederik vil føre familietraditionen videre fra sin mor, dronning Margrethe, og slutte sine nytårstaler med "Gud bevare Danmark". (Arkivfoto). Foto: Ritzau Scanpix/Reuters
"Gud bevare Danmark" blev introduceret i nytårstale i 1909. Historiker forventer, at ny konge bevarer bønnen.
Det er fuldstændig op til den kommende kong Frederik 10. selv, om han vil gå i sin mors fodspor og slutte sin første nytårstale med den velkendte bøn "Gud bevare Danmark".
For det står ingen steder skrevet, at nytårstalen skal slutte på den måde.
Og det kan heller ikke siges med sikkerhed, hvorfor Frederik 8. som den første introducerede formuleringen i sin nytårstale i 1909.
Det fortæller historiker og kongehuskender Lars Hovbakke Sørensen, der dog forventer, at kronprins Frederik som kong Frederik vil bevare traditionen.
- Der er ingen, der siger, at han skal fortsætte med det.
- Men der er ret stor sandsynlighed for, at han vil fortsætte med den her formulering eller en lignende formulering, eftersom både hans mor og morfar gjorde det i deres nytårstaler, siger Lars Hovbakke Sørensen.
På nær to nytårstaler har dronning Margrethe altid afsluttet med "Gud bevare Danmark", forklarer historikeren.
I 2020 under coronapandemien og i hendes sidste nytårstale søndag brugte dronningen en anden variation af bønnen, hvor hun også sagde "Gud bevare jer allesammen".
Den formulering kunne kronprins Frederik vælge for at have en "mere moderne formulering", siger Lars Hovbakke Sørensen.
Under Christian 10. var "Gud bevare Danmark" ikke en del af nytårstalen, hvorefter Frederik 9. genintroducerede bønnen, som dronning Margrethe fastholdt, da hun holdt sin første nytårstale i 1972.
Lars Hovbakke Sørensen mener, at der er en "nøje sammenhæng" mellem introduktionen af "Gud bevare Danmark" i 1909 af Frederik 8., og at aviserne begyndte at referere talen.
- Det er ikke noget tilfælde, at den formulering kom ind, netop da den begyndte at blive mere udbredt til hele befolkningen, siger han.
Dengang blev talen holdt 1. januar ved nytårstaflet og ikke på årets sidste dag, som vi kender det i dag.
I 1941 blev nytårstalen første gang radiotransmitteret, mens den fra 1958 er blevet tv-transmitteret.
Dronning Margrethe meddelte i sin nytårstale 31. december, at hun abdicerer 14. januar, hvor kronprins Frederik overtager tronen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie