Det skal være slut med myter om medicinalindustriens betaling af de danske læger. Nu skal der nemlig være fuld åbenhed om lægers økonomiske relation til medicinproducenterne. Sådan lyder meldingen nu for første gang fra de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), skriver Ugeskriftet.dk.
Alle og enhver skal altså for fremtiden have mulighed for at se præcis hvor meget lægerne modtager i honorar, når de eksempelvis holder foredrag, optræder på efteruddannelse, er advisor eller investigator.
- Jeg tror, at der er så meget mytedannelse, at det klogeste vil være fuld åbenhed. Det er sikkert sådan, at i de fleste tilfælde står beløbet i fin relation til den tid, som lægen bruger. Men er det offentligt, så undgår vi myterne, siger han.
Lægerne har aldrig før nu støttet fuld åbenhed i betaling, da det hidtil har været anset som privatlivets fred.
Men årsagen til denne pludselige åbenhed skal findes i den seneste tids mediedebat om medicinalindustriens påvirkning og lægers potentielle interessekonflikt, forklarer PLO.
- Jeg er helt sikker på, at dette vil være det rigtige tiltag for danske lægers troværdighed. Det klogeste vores stand kan gøre er at arbejde for fuld åbenhed, siger Henrik Dibbern.
Forslaget vækker glæde hos Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder (V).
- Det er en dejlig melding. Samarbejdet mellem industrien og klinikerne er vigtig, og hvis lægerne ønsker, at deres indtægter fra industrien skal være offentligt tilgængelige, så vil jeg se åbent på det, siger ministeren.
Han påpeger yderligere, at både læger og patienter har en stærk interesse i, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved lægens integritet.
- Ministeriet er i øjeblikket ved at nedsætte en arbejdsgruppe om lægernes tilknytning til industrien. Jeg vil bede arbejdsgruppen om at tage det nye forslag fra PLO's formand med i deres arbejde, siger Bertel Haarder.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie