To lastvogne på afveje har lillejuleaften spærret en del af den fynske motorvej i østgående retning.
Spærringen trådte i kraft cirka klokken 18.30, og efter tre timer var det ene køretøj trukket fri, oplyser politiet.
Problemet er opstået nær Middelfart, hvor først den ene og derefter endnu en lastbil kom til at holde på tværs.
Både Falck og Dansk Autohjælp bakser sent lillejuleaften med at få bragt den anden lastvogn af vejen, så motorvejen igen kan åbnes, lyder det fra Fyns Politi.
De tunge lastvogne er i en stribe tilfælde torsdag kommet galt af sted på den fynske motorvej.
- Fra klokken syv har vi haft 11 uheld med lastbiler, fortæller vagtchef Lars Thede i Fyns Politi.
Forklaringen er, at de med de mange og brede hjul har stor kontakt med den glatte kørebane. Og når samtidig vinden blæser kraftigt, kan det være vanskeligt at holde de tunge køretøjer på ret kurs.
Også onsdag var der lange køer af julerejsende på den fynske motorvej. Kun et enkelt spor i hver retning var til rådighed, hvilket fik trafikken ned i sneglefart.
Politiets indgreb skyldtes frygt for mange og alvorlige ulykker på grund af den usædvanligt glatte vejbane.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie