Lektor: Kropstemperaturkrav på færger giver god mening
Et termometer skal på rederiet Color Lines færgeruter være med til at afgøre, om passagerer skal have lov at stige om bord på færgen. Det er en god idé, siger Peter Kamp Busk, der er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet. (Arkivfoto) Foto: Carlo Allegri/ReutersCarlo Allegri/Reuters
Krav om en normal kropstemperatur, inden man stiger på færgen, er ikke helt ved siden af, vurderer lektor.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
På tre af rederiet Color Lines færgeruter skal alle nu have målt deres temperatur, inden de kommer om bord, for at forhindre smitte med covid-19.
Hvis en person får påvist forhøjet temperatur, vil vedkommende som udgangspunkt ikke få lov til at gå om bord på de pågældende færger.
Og den idé er ikke helt ved siden af, mener Peter Kamp Busk, der er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet.
- Ved at udelukke dem, der har symptomer, så mindsker man jo sandsynligheden for, at der er smittede med. Vi skal tænke på, at alle de forholdsregler, vi tager, handler om sandsynligheder, siger han.
Alle passagerer skal i forvejen bærer mundbind under rejsen. Men det betyder ikke, at det ikke er en god idé med flere tiltag, mener Peter Kamp Busk.
Annonce
- Mundbindet giver jo ikke 100 procent beskyttelse.
- På sådan en lang tur vil man også komme til at tage masken af, hvis man skal spise eller drikke, så det er en god idé at gøre begge dele: Undgå at få smittede med, og brug mundbind, siger han.
Kravet gælder rejsende på færger mellem Hirtshals og Larvik, Hirtshals og Kristiansand samt Oslo og Kiel.
Region Nordjylland, hvor Hirtshals ligger, er en af de to danske regioner, der ikke er på listen over områder, som Norges udenrigsministerium anbefaler nordmænd ikke at rejse til. Den anden er Region Syddanmark.
Tiltaget kommer ikke alene. Rejsende skal også bekræfte, at de ikke har været i nærkontakt med en smittet, ikke selv har symptomer og ikke er pålagt karantæne eller isolation.
- Vi forstærker tiltagene om smitteværn. Trygge og gode rammer er afgørende for både gæsterne og vores ansatte, sagde Color Lines koncernchef, Trond Kleivdal, onsdag.
Feber kan være et symptom på coronasmitte.
Det fremgår, at udstyret til at måle temperatur vil være på plads i løbet af næste uge.
Mundbind beskytter ikke 100 procent, siger lektor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet Peter Kamp Busk. Rederiet Color Line indfører krav om normal kropstemperatur, før passagerer får lov at gå om bord på færgen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie