Det bliver Forlaget Torgard, der udgiver Gyrdir Elíassons "Mellem træerne" i Danmark.
Det blev forhandlet på plads tirsdag, samme dag den islandske forfatter blev belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris, fortæller Hugin Eide, forlægger på Forlaget Torgard, til BogMarkedet.
Forlaget Torgard har i sin tre års levetid udgivet cirka 25 bøger, primært færøske værker oversat til dansk - heriblandt børnebøger.
Derfor forventer Hugin Eide også, at udgivelsen for alvor vil sætte skub i udviklingen for det lille forlag.
Han håber, udgivelsen betyder at man finder ud af, at forlaget eksisterer.
- Og jeg håber, at jeg endelig kan få en af forlagets forfattere til at deltage i et interview på BogForum, siger han.
Ifølge Hugin Eide var der efter offentliggørelsen af den islandske litteraturmodtager flere danske forlag, der ville have fingrene i Gyrdir Elíasson.
Men allerede i sidste uge havde Hugin Eide meldt sin interesse for at udgive "Mellem træerne", og det er, mener han, årsagen til, at islændingen valgte Torgard som forlag.
Hugin Eide tør ikke spå om, hvor godt novellesamlingen vil sælge i Danmark, og han ønsker heller ikke at fortælle, hvor meget han har betalt for rettighederne.
Forlaget regner med, at bogen blive udgivet på dansk inden 2. november, hvor selve prisoverrækkelsen finder sted, skriver BogMarkedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie