"Lille Per" er død
Ole Neumann charmede sig ind i danskernes hjerter i rollen som den frække Lille Per, der altid var frisk på et eventyr og altid havde tøjelefanten Bodil på slæb. Arkivfoto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Bent Midstrup
Ole Neumann, der foruden at være musiker også spillede Lille Per i "Far til Fire"-filmene, er død, 77 år.
Ole Neumann, der blev kendt for at spille Lille Per i de allerførste "Far til Fire"-film, er død i en alder af 77 år.
Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med hans samlever, Manja Jurkowsky.
Hun ønsker ikke at oplyse om dødsårsagen, og bisættelsen vil også blive holdt privat.
Ole Neumann charmede sig ind i danskernes hjerter i rollen som den frække Lille Per, der altid var frisk på et eventyr og altid havde tøjelefanten Bodil på slæb.
I rollen som Lille Per sang Ole Neumann blandt andet "Hej for dig" og "Julebal i Nisseland", der sidenhen er blevet klassikere inden for børnesange.
Han var blot seks år gammel, da han medvirkede i sin første film, men som 18-årig droppede han dog skuespillerkarrieren og ernærede sig i stedet som musiker.
I forbindelse med sin 75-års fødselsdag fortalte han til Ritzau, at han havde spillet på tusind værtshuse.
- Jeg kunne have lavet kassen, hvis jeg havde taget rundt og sunget "Far til Fire"-sange, men der havde jeg været, så derfor ville jeg spille rock, sagde han dengang.
Ole Neumann blev i 1967 desuden uddannet som fotograf og fotograferede blandt andet for pornobladet "Weekend Sex".
Seneste artikler
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok