Flere og flere danskere havner i fattigdom. Det fastslår blandt andre OECD, som mener, at hver tyvende dansker i den arbejdsdygtige alder lever under fattigdomsgrænsen.
Men en sådan officiel fattigdomsgrænse eksisterer ikke i Danmark. Det vil Landsorganisationen (LO) nu - i forbindelse med EU?s fattigdomsår 2010 - lave om på.
- Jeg er dødtræt af regeringen, der koldt og kynisk har afvist at opstille en fattigdomsgrænse. Regeringen er naturligvis bange for, at den danske fattigdom på den måde bliver alt for synlig og hermed et politisk problem. Men det er en skamplet på vores velfærdssamfund, at vi ikke tør erkende, at der også findes en bagside af medaljen, siger LO's formand, Harald Børsting til LO Nyheder.
Derfor stiller LO forslag til en faktisk definition. Fattige er de, som har en indtægt på under 92.000 kroner om året, har levet med den indtægt i mindst to år og som maksimalt har en formue på 25.000 kroner, mener LO.
Til sammenligning opererer EU med en definition, der siger, at man er fattig, hvis man tjener mindre end 60 procent af den gennemsnitlige landsindkomst. Med en landsindkomst sidste år på 278.500 per person, er LO's grænse langt mindre sensibel end EU's.
Alligevel resulterer LO's grænse i, at godt 67.000 danskere - heraf 20.000 børn - reelt kan defineres som fattige.
- Det er dybt bekymrende, at flere og flere havner i fattigdom. Derfor er det på høje tid at definere nøjagtig, hvem det drejer sig om og ikke mindst, hvad man kan gøre for at hjælpe de pågældende ud af fattigdom, siger Harald Børsting.
I forlængelse af grænsen foreslår LO, at fattige familier skal kunne få gratis tandlægehjælp, deltagelse for børn i fritidsaktiviteter, lektiehjælp og computer.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie