Luftfotos bruges til at afsløre boligejere
Boligejere landet over slipper billigere i skat, fordi de bevidst eller ubevidst har givet forkerte oplysninger til myndighederne om, hvor stor deres bolig er, skriver metroxpress.
Den officielle registrering af boligens størrelse har nemlig stor betydning for både boligskat og salgsværdi.
Alene i Tårnby Kommune er der ved brug af luftfotos afsløret 737 tilfælde, hvor boligernes størrelse ikke stemmer overens med oplysningerne i de offentlige databaser.
Der findes endnu ikke tal for hele landet.
At lyve sin bolig mindre er dog ikke den eneste måde, der snydes på - der findes også eksempler på det modsatte, fortæller advokatfuldmægtig Anders Wibroe fra Advokathuset Svendborg.
I 2010 blev en sælger således dømt til at betale en erstatning på 300.000 kroner til køberen af hans hus, fordi han havde medregnet garagen i boligarealet og dermed presset salgsprisen - og den kommende ejers skattebetaling - op.
Boligadvokat Poul Grotum Sørensen fra Vilsøe Boligadvokater mener, at størstedelen af fejlene skyldes sjusk eller forglemmelser.
- Men en gang imellem ser jeg sager, hvor man for eksempel har sagt, at første sal ikke er godkendt til beboelse, selv om man har beboelse der, for at man kan slippe billigere i skat, siger han til metroxpress.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er i gang med en indsats for at fange synderne, så skattefar kan få kronerne kradset i kassen.
Blandt andet ved at sammenligne de offentlige registre med luftfotos for at se, om der er bygget mere, end man har indrapporteret.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie