Mælk og kød presser forbrugerpriser i vejret
Det samlede forbrugerprisindeks steg i november 2,3 procent i forhold til samme måned sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Højere årlige prisstigninger på blandt andet bøger samt mælk, ost og æg trak årsstigningen opad i forhold til sidste måned, mens lavere prisstigninger på blandt andet møbler og fyringsolie trak stigningen nedad.
Den største prisstigning den seneste måned var på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer med en stigning på en procent. Stigningen skyldes især stigende priser på kød, mælk og frugt.
Restauranter og hoteller steg med 0,3 procent, især som følge af højere priser på restaurant- og cafébesøg samt på mad fra kantiner.
Det største prisfald den seneste måned var 1,0 procent på transport, hvilket i høj grad skyldes lavere priser på benzin.
I oktober lå inflationen tilsvarende på 2,3 procent. Generelt rækker pengene dog længere nu end i starten af året. Inflationen har været svagt aftagende fra 2,8 procent i starten af året til altså nu 2,3 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie