Medarbejderne på DR Sporten strejker over fyringer
Medarbejderne på DR Sporten har mandag eftermiddag nedlagt arbejdet i protest over, at der er varslet fyringer i forbindelsen med en sparerunde, der blev meldt ud i forrige uge.
Det skriver Mediawatch.
Besparelsen på DR Sporten lyder ifølge Mediawatch på mellem to og tre millioner kroner.
- Det sker, fordi vi i dag er blevet informeret om, at der i morgen tidlig skal fyres et endnu ukendt antal medarbejdere på Sporten. Fyringerne sker som en konsekvens af et underskud på knap tre millioner kroner.
- Et underskud der er opstået på grund af uansvarlig ledelse og økonomistyring. Ledelsen har påtaget sig ansvaret, men i morgen tidlig er det udelukkende medarbejderne, der betaler prisen, skriver DR Sportens medarbejdere i en intern mail, som MediaWatch har set.
Sportsmedarbejderne har nedlagt arbejdet indtil fyringsrunden, der finder sted klokken ni tirsdag formiddag.
Sidste år overskred DR Sporten ifølge Mediawatch sit budget med to til tre millioner, og for at undgå, at det samme sker i 2014, har afdelingen skullet finde en række besparelser svarende til det beløb.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie