Måske kommer julen til at vare længe og den har kostet mange penge for rigtigt mange af os. Men der er hjælp på vej, og det kommer fra det milde vejr i slutningen af året.
Ifølge fjernvarmeværkernes organisation, Dansk Fjernvarme, betyder det, at en typisk familie vil kunne spare godt 1500 kroner på varmeregningen i forhold til 2010.
- Varmeåret 2011 har været godt for forbrugerne, fordi det ikke har været nødvendigt at skrue ekstra op for varmen. Nærmest tværtimod, siger teknisk konsulent Mogens H. Nielsen i en pressemeddelelse.
Et normalt år har ifølge Dansk Fjernvarme 3112 såkaldte graddage, men som året har udviklet sig, slutter antallet af graddage formentlig på 2758, altså 354 færre end i et gennemsnitsår.
Det år, som vi snart slukker for, står dermed i skærende kontrast til 2010, der var et rigtigt koldt år med hele 3490 graddage. I 2010 var såvel januar som december ekstremt kolde måneder, hvor det blev nødvendigt at skrue godt op for radiatorerne.
Dansk Fjernvarme har regnet sig frem til en besparelse på godt 780 kroner i forhold til et normalår, og den er beregnet for et såkaldt standardhus på 130 kvadratmeter.
Et standardhus har normalt et forbrug på 18,1 MWh (megawatt-timer), men forbruget er faldet til 16,5 MWh i år. I 2010 nåede det derimod op på 19,9 MWh.
Trods den gode nyhed råder fjernvarmeværkerne alligevel forbrugerne til at holde øje med forbruget.
Til de gode råd hører blandt andet at sørge for daglig udluftning, mindst fem minutter med radiatorerne lukket og vinduerne fuldt åbne. Det skyldes, at tør luft er lettere at varme op end fugtig luft.
1,6 millioner, svarende til 62 procent af de danske husstande, varmer deres hjem op ved hjælp af fjernvarme.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie