Det er blevet mindre populært at stille op til enten kommunalvalg eller regionsvalg. Det viser en foreløbig rundringning, som Ritzau har lavet hos landets 98 kommuner og fem regioner forud for kommunalvalget den 17. november.
Værst ser det ud for regionerne, hvor 1090 kandidater samlet set kæmper om 205 pladser i de fem regioner. Det er et fald på 332 kandidater siden 2005, hvor i alt 1422 kandidater stod på stemmesedlerne rundt om i landet.
Dermed er konkurrencen om taburetterne blevet mindre.
- Her er der tale om et dramatisk fald, og det er ikke så underligt. Regionerne er langt mindre magtfulde end de gamle amter, fordi regionerne nærmest er blevet tømt for indhold. Derudover har regionspolitikerne slet ikke den samme kontrol, da man heller ikke kan udskrive skat i modsætning til amterne, siger kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch.
Kigger man ud over det kommunale landskab, er lyset også slukket hos lokalpolitiske ildsjæle i byrådene.
I landets 98 kommuner har cirka 9200 kandidater skrevet sig ind på stemmesedlen, hvilket er et fald på godt 2000 kandidater i forhold til 2005, hvor 11.407 kandidater stillede op.
Det fald er ikke så overraskende, mener Roger Buch. Der er nærmere tale om en normalisering, lyder det.
- Der var ekstra mange kandidater sidste gang, fordi vi havde kommunesammenlægninger. Der var kandidater fra 271 kommuner, som skulle sammenlægges til 98 kommuner, og det betød ekstra mange. Det er derfor forventeligt, at der vil ske et fald denne gang, siger Roger Buch.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie