Danmark har ikke forpligtet sig til at give Mærsk kompensation fremover, hvis regeringen ønsker at ændre Nordsøaftalen.
Det siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) til Information, og han er dermed uenig i eksperters udlægning af aftalen.
Eksperter har ellers sammenlignet Danmark med lande som Sovjet og Angola, når talen er faldet på aftalens paragraf om, at den danske stat skal udbetale kompensation til A.P. Møller-Mærsk, hvis vi inden 2042 ønsker at øge beskatningen af nordsøolien.
- Skønheden ved Nordsøaftalen er, at hvis det her serviceeftersyn viser, at det var en kanonforretning for staten at indgå den her aftale - hvad jeg sådan set forventer - så bliver det selvfølgelig relativt dyrt for os at kompensere Mærsk, hvis vi beslutter os for, at vi vil hæve nordsøbeskatningen.
- Men hvis det viser sig, at vi slet ikke har fået det ind, vi troede, så er det ret let og billigt at kompensere for, at vi vil lave det om.
På spørgsmålet om, hvorvidt det så er en fejlagtig analyse, når eksperterne mener, at vi har bundet os indtil 2042 på en måde, som man ellers kun ville gøre i et tredjeverdensland, svarer Martin Lidegaard:
- Jeg synes, det er en overdrivelse. Der er ingen tvivl om, at kompensationsafsnittet er en speciel klausul - men det var også specielt, at man i sin tid frivilligt fik halet et stort milliardbeløb ud af en aftalepart, siger Lidegaard til Information.
Han henviser til, at Mærsk i 2003 gik med til frivilligt at genforhandle en Nordsøkontrakt, som egentlig løb indtil 2012.
Diskussionen om kompensationsafsnittet i Nordsøaftalen er teknisk, men afgørende.
Afsnittet er nemlig blevet set som den afgørende juridiske knast, der har gjort det umuligt for Danmark som retsstat at ændre i beskatningen af nordsøolien på trods af, at oliepriserne er eksploderet, siden aftalen blev indgået.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie