Mistanke om bedrageri skræmmer ældre fra kærester
Foto: Linda Kastrup /Scanpix
Linda Kastrup /Scanpix
Hvornår er man en enlig pensionist? Må man sove sammen med en ven, og hvad med et måltid mad sammen et par aftener om ugen?
Uklar lovgivning er ifølge Ældre Sagen årsag til, at enlige ældre risikerer at blive beskyldt for socialt bedrageri og, at foreningen dagligt får henvendelser fra ældre, der ikke kan forstå reglerne.
- Nogle bliver nervøse for, om de overhovedet tør have venner, siger Jens Højgaard, souschef i Ældre Rådet
Det koster 3110 kroner i pension om måneden at miste sin status som enlig. Den udsigt vækker naturligvis bekymring hos de ældre, siger Jens Højgaard.
- Hvis man kan dokumentere, at man har hver sin bolig, og man betaler husleje og forbrugsafgifter, så har man jo udgifterne ved to husholdninger. Det må være det, der er det afgørende, siger Jens Højgaard, souschef i Ældre Rådet.
Enhedslistens forslag om nye regler på området, afvises ifølge Ældre Sagen af samtlige partier, ud over Liberal Alliance.
Det kan man ikke forstå i Ældre Sagen, som dagligt modtager henvendelser fra ældre, som er rådvilde over reglerne på området.
- Vi er meget ærgerlige over, at det ikke fik en mere positiv modtagelse, for vi mener virkelig, at der er brug for klarere regler på det her område, siger Jens Højgaard.
Men problemet er ikke uklare regler. Det siger socialordfører hos Socialdemokraterne, Maja Panduro.
- Reglerne er sådan set relativt klare i dag. Men problemet er, at de har været administreret forskelligt og misforstået flere steder, siger hun.
Ifølge Maja Panduro er arbejdet med formidlingen af reglerne allerede i gang. Og det er både rettet mod kommunerne og mod borgerne.
- Selvfølgelig skal du kunne have en kæreste eller en god ven, uden at skulle gå og være bekymret for, om man kommer i knibe af det, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro