Musikhuset i Aarhus får milliongave til nyt lysudstyr
Lysudstyret i Musikhuset Aarhus får et markant løft med en donation på ti millioner kroner fra afdød købmand.
Gæsterne i Musikhuset i Aarhus bør fremover sende en venlig tanke til den afdøde købmand Herman Salling, når de skal til koncert eller se teater i det aarhusianske kulturhus.
Købmand Herman Sallings Fond har nemlig doneret ti millioner kroner til indkøb af nyt lysudstyr i international klasse.
Det er noget, som både de optrædende kunstnere og gæsterne får glæde af, lyder det fra direktør i Musikhuset Jan Christensen.
- Med dette projekt bliver det muligt at give alle Musikhusets sale et visuelt løft. Det kommer både lovende talenter og verdensstjerner til gode - og ikke mindst vores gæster, siger Jan Christensen i en pressemeddelelse.
Musikhusets nuværende lysudstyr stammer i stort omfang fra indvielsen af huset i 1982 og har trængt til en opdatering. Det nye udstyr giver mulighed for at tilbyde kunstnerne udstyr, der skaber mere dramatiske og dynamiske scenemiljøer.
Musikhuset har tidligere nydt godt af Salling Fondenes gavmildhed.
I 2010 donerede fonden ti millioner kroner til renovering og etablering af Musikhusets Store Sal, og igen i 2013 donerede fonden 1,25 millioner kroner til renovering af facaden.
Karen Salling, der er næstformand i bestyrelsen for Købmand Herman Sallings Fond, siger i en kommentar, at hun er glad for, at fonden kan medvirke til at sikre "et højt internationalt niveau i Musikhuset".
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie