Radio- og tv-nævnet har besluttet at se nærmere på den ofte udpenslede vold i TV2's dramaserie "Den som dræber".
Ifølge Berlingskes hjemmeside, b.dk., sker det "af egen drift" efter et møde i nævnet.
Nævnets formand, Christian Scherfig, siger, at serien sættes på dagsordenen ud fra en vurdering af, at den sætter nye grænser for, hvor eksplicit vold må være på tv.
- Sammen med det øgede fokus på børnebeskyttelse i de senere år har sagen en principiel betydning, siger han.
Scherfig erkender, at det er kompliceret at afgøre, hvorvidt volden i en serie som "Den som dræber" kan være skadelig.
- Nævnets holdning er, at fordi man har mareridt en nat, er det ikke skadeligt. Det er det derimod, hvis noget har en længerevarende indflydelse på mindreårige, der ser vold på tv, tilføjer formanden for Radio- og tv-nævnet.
Nævnet vil bl.a. indhente udtalelser fra medlemmerne af Medierådet for Børn og Unge. Rådet tæller eksperter, der kan vurdere, om volden i serien, der har været sendt kl. 20 om søndagen, er skadelig for mindreårige.
Christian Scherfig skønner, at nævnet vil træffe en afgørelse på denne side af sommerferien.
Hvis det finder, at seriens voldelige scener kan være skadelige for mindreårige, risikerer TV2 i værste fald en større bøde.
Også Børnerådet har kritiseret, at den voldsmættede serie bringes på et tidspunkt, hvor mange børn er oppe.
Foreløbig er der sendt fire afsnit af "Den som dræber", og serien vender tilbage til skærmen i 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie