Om 55 dage forvandles den østbornholmske by Nexø til SpacePort-Nexoe, når rumnørderne fra Copenhagen Suborbitals vender tilbage for endnu engang at forsøge at sende en hjemmebygget rumraket ud i stratosfæren.
- Vi vil vise, at rumfart er noget, alle kan kaste sig over, hvis man bare lytter lidt til sit hjerte, siger Kristian von Bengtson.
I en hangar på Refshaleøen er han sammen med sin raketkollega Peter Madsen og en gruppe frivillige ved at finpudse rumraketten Tycho Brahe Heat-1X, så den er klar til sommerens opsendelsesforsøg.
Rumraketten står klar i hangaren til at blive sendt op med dukken Rescue Randy. Hvis det lykkes, er det et stort skridt i retningen af at skifte dukken ud med mennesket Peter Madsen.
Da Copenhagen Suborbitals i sommeren 2010 forsøgte at sende rumraketten op første gang, mislykkedes det. På grund af en svigtende hårtørrer. En hårtørrer, der skulle have nedkølet en ventil til det flydende brændstof.
- Vi har fået en ny ventil, som vi har renset med alt, hvad man kan rense den med, siger Peter Madsen og vender den skæbnesvangre ventil, der satte en stopper for rumeventyret sidste år, i sin hånd.
Hårtørreren er også blevet skiftet ud med noget mere holdbart.
Den fatale fejl må nemlig ikke gentage sig, når Nexø til sommer som nævnt bliver omdøbt til SpacePort-Nexoe, og et øvelsesområde med det ovenoverliggende luftrum ud for byen bliver lukket.
Tycho Brahe Heat-1X og Rescue Randy sætter kurs mod stratosfæren mellem den 1. og 18. juni 2011 - den præcise dag afgøres af, hvornår der er perfekt raketvejr på solskinsøen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie