Nu kommer efterårsvejret
Efter en periode med usandsynligt godt vejr vil det sædvanlige efterår ifølge DMI melde sin ankomst i ugen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter et par dage med usædvanligt høje temperaturer melder DMI, at det rigtige efterårsvejr nu er på vej.
Ugen starter med flot vejr mandag især i de nordlige og vestlige egne af Danmark, men så går det ellers støt ned ad bakke med hensyn til temperaturerne.
Det siger vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Lars Henriksen.
Tirsdag, hvor der er folketingsvalg, bliver det mest skyet, og i løbet af dagen kommer der regn fra sydvest. Temperaturerne bliver mellem 13 og 16 grader.
- Der venter en uge, hvor vi kommer mere ind i det normale efterårsvejr med ustadigt vejr og fronter, der kommer ind fra vest med regn og byger, siger Lars Henriksen.
Der har for nylig været høje temperaturer, på trods at Danmark står midt i efteråret.
- Efter en søndag, som bød på super flot vejr de fleste steder med op til 16-17 grader - nogle steder mere - og masser af sol, venter der en uge, hvor vi kommer mere ind i det normale efterårsvejr med ustadigt vejr og fronter, der kommer ind fra vest med regn og byger, siger Lars Henriksen.
Det hidtil lune efterårsvejr har skyldtes en række vejrfænomener vest og nord for Danmark, som i flere omgange har sendt skyer mod landet. Skyerne har ligget som en dyne over Danmark og holdt vejret lunt.
Nu vender vi tilbage til det mere normale efterårsvejr, forklarer Lars Henriksen.
- Det er bare køligere luft, der trænger ind over Danmark, som ugen skrider frem. Det er jo helt normalt. Det unormale er, at det har været så lunt, som det har været, påpeger han.
Det køligere vejr betyder dog ikke nødvendigvis, at der kommer nattefrost i løbet af ugen.
- Den næste uge kommer der noget vind, og sammenholdt med at der kommer en del skyer, holder det altså nattefrosten væk. Lige nu er der ikke noget, der tyder på nattefrost, siger Lars Henriksen.
Det flotteste vejr, siger Lars Henriksen, kommer formentlig mandag i de nordvestlige dele af Danmark. Mod de sydøstlige dele ser det dog noget skyet ud mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie