Nu vil regeringen have færre unge på skolebænken
Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning påpeger vigtigheden af, at der bliver lagt en uddannelsesplan for de unge, som går direkte fra skolen og ud i ufaglært arbejde. (arkiv) Foto: /ritzau/Sofie Hansen Gitte
/ritzau/Sofie Hansen Gitte
Regeringen vil skrotte et 24 år gammelt uddannelsesmål. Nu skal flere unge kunne vælge et ufaglært job i stedet for en ungdomsuddannelse.
Siden 1993 har skiftende regeringer holdt fast i, at 95 procent af alle unge skal fuldføre en ungdomsuddannelse.
Men nu vil regeringen viske tavlen ren og slette målsætningen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.
I stedet søsætter regeringen en ny målsætning, hvor målet sænkes til, at ni af ti unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år.
Samtidig skal andelen af de unge under 25 år, som hverken er i arbejde eller uddannelse, halveres inden 2030, fortæller undervisningsminister Merete Riisager (LA).
- Vi må erkende, at nogle unge får en bedre start på voksenlivet ved et ufaglært job frem for en uddannelse.
- Vi hjælper ikke de skoletrætte og udsatte unge ved at kaste dem rundt mellem særlige uddannelser og offentlig forsørgelse, når de i virkeligheden har brug for en struktureret arbejdsdag, siger hun til Jyllands-Posten.
Af de unge, der forlod folkeskolen for otte år siden, har godt tre af fire gennemført en ungdomsuddannelse i dag.
- Med den nye målsætning kan skolerne bedre tænke et ufaglært job ind i de unges videre færd.
- På den måde vil vi tabe færre unge, der i dag bliver presset igennem uddannelser, de ikke er klar til, siger ministeren.
Målsætningen er en del af et kommende regeringsudspil, som skal nytænke indsatsen til de knap 50.000 unge under 25 år, som hverken er i uddannelse eller arbejde.
Udspillet bygger på anbefalinger fra et ekspertråd, som leder af Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson har været en del af.
- Uddannelse har været et mål i sig selv, selv om mange åbenlyst ikke er klar efter folkeskolen.
- Den nye målsætning er positiv, men der skal lægges en uddannelsesplan for de unge, der starter i et ufaglært job. Ellers bliver de bare parkeret, siger hun.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie