240.000 borgere har gæld til det offentlige, som de allerede skulle have betalt, og den gæld bliver modregnet i deres overskydende skat, oplyser Skat.
De 240.000 har cirka 1,5 milliarder kroner til gode i overskydende skat.
- Mange glemmer, at de har ubetalte regninger, som de tidligere har fået en eller flere rykkere for. Det kan være medielicens, en parkeringsbøde, børnebidrag, en bøde hos DSB eller noget helt andet, siger afdelingsleder i Skats inddrivelsescenter Villy Jensen.
Hvis gælden er i Skats system, kan den modregnes i den overskydende skat.
De mennesker, der har købt på afbetaling gennem et finansieringsselskab, og ikke har kunnet betale deres gæld, må også vente på deres overskydende skat.
- Vi oplever ofte, at skyldnere i fogedretten har overdraget retten til overskydende skat til et finansieringsselskab eller fogedretten, siger Villy Jensen.
Overskydende skat bliver udbetalt 28. marts. Men dem, der har gæld, må vente i op til fire uger, før deres endelig skatteregnskab er gjort op.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie