De praktiserende læger må væbne sig med tålmodighed, når deres patienter har været en tur på sygehuset. Mangel på lægesekretærer skaber forsinkelser i journalskrivningen, og bunker af uskrevne journaler og udskrivningsbreve til egen læge hober sig op på sygehusene, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag.
- Det sker så ofte, at udskrivningsbreve er forsinkede, at det er blevet et problem. Der kan sagtens gå op til to måneder, før vi modtager enkelte udskrivningsbreve, siger praktiserende læge i Århus Peter Orloff.
Det billede genkender flere praktiserende læger, som Morgenavisen Jyllands-Posten har været i kontakt med. genkende.
- Jeg oplever personligt nogle gange om ugen, at udskrivningspapirerne ikke kommer til tiden, og at der kan gå over en måned, før visse udskrivningspapirer dukker op, siger Morten Ohrt, der er praktiserende læge i Aalborg og praksiskoordinator i Region Nordjylland.
Formanden for de Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, forklarer, at nogle sygehuse er bedre end andre, men at de forsinkede udskrivningsbreve gør patientbehandlingen dårligere.
Konsekvenserne af journalpuklerne på sygehusene er vidt forskellige for patienterne. I værste fald skaber det behandlingbureaukrati hos de praktiserende læger. Det betyder i værste fald, at patienter får udskudt deres opfølgende behandling, men hvis lægerne ikke var opmærksomme på problemet, kunne konsekvenserne være langt mere alvorlige.
I en rapport fra 2009 opgjorde Dansk Lægesekretærforening, DL, at der på sygehusene lå 50.000 uskrevne patientjournaler og 30.000 udskrivningspapirer til praktiserende læger.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie