Landbruget anvendte langt mere sprøjtegift på de danske marker sidste år. Politisk uansvarlighed og mangel på økologisk tænkning får skylden hos Danmarks Naturfredningsforening.
- Det viser, at den gældende kornpris bestemmer miljøpolitikken i Danmark. Hvis vi virkelig vil af med giftene i vores natur og miljø, så er der kun én vej og det er at tage politisk ansvar og omlægge til økologi, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.
Landmændene har været ude med giftsprøjten 3,29 gange i 2008. Regeringen har ellers sat en grænse på 1,7 gange som naturens smertegrænse.
Danmarks Naturfredningsforening er overbevist om, at den eneste måde at regulere landbrugets adfærd er minimum en fordobling af afgifterne på sprøjtemidler.
- Landbruget hævder selv, at de dyrker og sprøjter mere fordi, der er hunger i verden. Men sandheden er, at 85 procent af de afgrøder, vi dyrker her i landet, går til husdyrfoder, så den forklaring holder slet ikke. Men det har ingen konsekvenser for landbruget, at de sprøjter mere, end de må, da de blot får forlænget frist til at nå målene, understreger Ella Maria Bisschop-Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie