Potentiel livsvigtig adrenalinpen tilbagekaldes
Både Emereade adrenalinpenne i styrken 300 mirkogram og i styrken 500 mikrogram tilbagekaldes. Foto: Lægemiddelstyrelsen/Free
Patienter med adrenalinpen af mærket Emerade skal hurtigst muligt få en adrenalinpen af andet mærke.
Adrenalinpennen Emerade tilbagekaldes, da den ikke overholder krav til såkaldte faldtest. Det betyder, at der er en risiko for, at den ikke fungerer, som den skal.
Patienter, der har en Emerade adrenalinpen, skal hurtigst muligt kontakte en læge for at få en recept på en adrenalinpen fra et andet firma.
Det oplyser Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.
Virksomheden PharmaSwiss Ceska republika s.r. markedsfører Emerade, og det er den, der har informeret Lægemiddelstyrelsen om fejlen.
At adrenalinpenne ikke overholder krav til faldtest betyder, at der er risiko for, at den enten ikke udløses eller udløses for tidligt, hvis pennen er blevet tabt eller har været udsat for slag.
Problemet gør sig gældende for både Emerade pennen i styrken 300 mikrogram og i styrken 500 mikrogram.
En adrenalinpen bruges som førstehjælp ved anafylaktiske reaktioner også kendt som et allergisk chok. Det kan for eksempel opstå ved insektstik, fødevareallergi eller en allergisk reaktion på indsprøjtning af lægemidler.
Pennen bruges i livstruende situationer. Det er derfor vigtigt, at man kan være sikker på, at lægemidlet virker, oplyser Lægemiddelstyrelsen i pressemeddelelsen.
- Det er vigtigt, at patienter, der har en ordination på Emerade, ikke kommer til at mangle en velfungerende adrenalinpen i en periode.
- Derfor skal man som patient hurtigst muligt få kontakte en læge og få udstedt en ny recept på en anden adrenalinpen fra et andet firma og få den ombyttet på apoteket, lyder det fra enhedschef Jeanne Majland i meddelelsen.
Ifølge PharmaSwiss Ceska republika s.r. er der i alt omkring 300 penne hos patienter, klinikker eller apoteker i Danmark.
De patienter, der har fået ordineret en Emerade adrenalinpen vil få direkte besked i e-Boks om at få byttet produktet hurtigst muligt.
Indtil de har fået en ny pen, er det vigtigt, at de fortsat anvender deres Emerade Pen som foreskrevet, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie