Prins Christian er trådt ind i højtidelig klub med far og farmor
Prins Christian er den fjerde i rækken af rigsforstandere. I forvejen er prins Joachim, prinsesse Benedikte og kronprinsesse Mary rigsforstandere, mens kronprins Frederik har titel af regent, når han indtræder i statsrådet. Foto: Kjeld Navntoft, Kongehuset/Free
Den 18-årige tronarving vil fremover kunne blive indsat som rigsforstander.
Prins Christian har tirsdag formiddag sat sin formentlig hidtil vigtigste underskrift i sit liv.
Den 18-årige troppede op i statsrådssalen på Christiansborg Slot, hvor han afgav en højtidelig erklæring om at ville overholde Grundloven.
Det skriver kongehuset i et opslag på Instagram.
I opslaget kan man se prinsen flankeret af sin far, kronprins Frederik, dronning Margrethe, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og statsminister Mette Frederiksen (S) ved et bord beklædt med en rød dug.
Dermed kan prins Christian fremover indsættes som rigsforstander i tilfælde af, at både dronningen og kronprins Frederik er forhindret.
Det oplyste kongehuset i en pressemeddelelse mandag.
Prins Christian er den fjerde i rækken af rigsforstandere.
I forvejen er prins Joachim, prinsesse Benedikte og kronprinsesse Mary rigsforstandere, mens kronprins Frederik har titel af regent, når han indtræder i statsrådet.
Antageligt er det første gang i Grundlovens historie, at tre generationer i arvefølgen er til stede i statsrådet på samme tid, oplyser kongehuset.
Statsministeren og de øvrige ministre holder med passende mellemrum et møde med dronningen - et møde, som kaldes for statsrådet.
Her skal dronningen sammen med en minister underskrive de love, som Folketinget har vedtaget.
Statsrådet er mest en højtidelig ceremoni og ikke et møde, hvor der bliver truffet beslutninger.
Udover Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen deltog også andre ministre ved prinsens afgivelse af erklæringen.
Transportminister Thomas Danielsen (V) deltog i statsrådssalen tirsdag. På det sociale medie X skriver han, at han "aldrig vil glemme denne stund".
- Hvor var det smukt i det lille værelse på Christiansborg Slot at høre H.M. Dronningens ord til H.K.H. Prins Christian i forbindelse med hans indsættelse som rigsforstander, skriver ministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie