Kongelige bryllupper kaster normalt stor opmærksomhed af sig. Men sådan gik det ikke, da kronprins Frederiks kusine prinsesse Nathalie torsdag giftede sig med sin forlovede, Alexander Johannsmann.
Vielsen fandt sted hjemme på slottet Berleburg i Tyskland, nærmere bestemt i orangeriet i slotsparken, oplyser kongehuset. Vielsen kaldes på tysk "Standesamtliche Trauung" og svarer til en borgerlig vielse i Danmark. Efter tysk lovgivning danner den juridisk grundlag for en senere kirkelig vielse, som vil finde sted næste år.
Prinsesse Nathalie, 35 år, er prinsesse Benedikte og prins Richards yngste datter. Både hun og gommen er beskæftiget med heste. På slottet i Berleburg opdrætter og træner Nathalie familiens dressurheste, mens Alexander Johannsmann arbejder i en virksomhed, der er specialiseret i hestetransport. Prinsessen blev dansk mester i dressur i 2002 og 2009, og hun vandt bronzemedalje i holdkonkurrence ved OL i Beijing i 2008.
De nygifte venter barn i juli, og det er planen, at familien skal bo på Berleburg.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie