Prorektor fra DTU er blevet udpeget som formand for Det Etiske Råd
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har udpeget prorektor fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) som ny formand for Det Etiske Råd. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Christine Nellemann har været medlem af Det Etiske Råd siden 2023. Nu skal hun være formand.
Christine Nellemann er blevet udpeget som ny formand for Det Etiske Råd.
Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.
Hun har været medlem af rådet siden 2023 og har en baggrund som forsker og senest prorektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
I sin hidtidige rolle i rådet har hun bidraget med viden inden for sundhed, natur og fødevarer.
Det Etiske Råd nedsættes af sundhedsministeren og består af i alt 17 medlemmerne.
Det er sat i verden for eksempelvis at skabe debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, naturen, miljøet og fødevarer.
Rådet tager også stilling til etiske spørgsmål, der har en relation til vores sundhedsvæsen. Det kunne være et emne som abort.
Den nuværende indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V), siger, at rådet spiller en vigtig rolle.
- I en tid, hvor verden forandrer sig hastigt, støder vi ofte på nye etiske spørgsmål og dilemmaer, og det er godt, at Det Etiske Råd kan bidrage til samfundsdebatten med kvalificerede overvejelser og perspektiveringer, siger hun i meddelelsen.
- Jeg er glad for, at Christine Nellemann nu overtager formandsposten og stiller sig i spidsen for rådets arbejde.
53-årige Christine Nellemann overtog posten tirsdag og har dermed afløst Leif Vestergaard, som har været medlem siden 2019 og formand siden 2022.
Medlemmer udpeges for en periode på tre år og kan højst være medlem i seks år. Derfor er udskiftningen på formandsposten resultatet af den naturlige rokade.
Sophie Løhde ser blandt andet en styrke i den nye formands "engagement i aktuelle samfundsanliggender".
- Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til den afgående formand, Leif Vestergaard, der gennem de seneste år har ydet en stor indsats, lyder det fra ministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie