Rapport: Social ulighed præger ældres helbred

Den ufaglærte 50-årige murerarbejdsmand har udsigt til at dø otte år tidligere end den jævnaldrende højtuddannede jurist, viser tal fra Danmarks Statistik.

Men de sociale forskelle slår også igennem i ældre danskeres mulighed for at være selvhjulpne og have et godt helbred. Det skriver Kristeligt Dagblad.

En undersøgelse, der er foretaget blandt en million danskere over 65 år, viser, at samfundets økonomisk og uddannelsesmæssigt ringest stillede har et større forbrug af sundhedsydelser og modtager mere hjemmehjælp end de velstillede.

Det er Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der står bag rapporten.

Den viser, at mænd, enlige og personer med lav indkomst trækker mere på sundhedsvæsenet og hjemmeplejen end kvinder, par og personer med høj indkomst.

Den fjerdedel af ældre over 65 år, der tjener mindst med en indkomst på under 134.680 kroner, har i gennemsnittet et forbrug af hjemmepleje og sundhedsydelser, der er højere end dem, der tjener mest.

Mere præcist er det 41.300 kroner højere end den fjerdedel af de ældre, der tjener mest og har en årsindkomst på over 245.000 kroner om året, når der er kontrolleret for en række sociale og økonomiske forhold.

Rapporten viser også en geografisk forskel, så de ældre i landets såkaldte yderkommuner trækker mindre på hjemmehjælpen end ældre i bykommuner.

Udgifterne til hjemmepleje for de ældste danskere mellem 90 og 94 år er knap 50.000 i en bykommune mod knap 40.000 kroner i en yderkommune.

Undersøgelsen peger på, at der er markante forskelle, mener projektleder Susanne Reindahl Rasmussen fra Vive, som er den ene af forfatterne til rapporten.

- Det lavere forbrug kan måske tilskrives, at der på grund af yderkommuners dårligere økonomi kan være en strammere praksis for tildeling af hjemmehjælp, men det kan også hænge sammen med kulturelle forskelle og en større tradition for, at børn eller andre slægtninge hjælper til, siger hun til avisen.