Red Hot Chili Peppers skal tage revanche i Roskilde
Rockbandet Red Hot Chili Peppers spiller onsdag aften på Orange Scene på Roskilde Festival.
Politiken kaldte dem "pinlige", Ekstra Bladet gav dem nul stjerner, og musikbladet Gaffa kaldte deres optræden for en plat parodi af en koncert, der var fuldstændig blottet for gnist og glæde.
Anmelderne lagde ikke fingre imellem, da de beskrev Red Hot Chili Peppers' koncert på Roskilde Festival i 2007.
De californiske rockmusikere har dog fået lov til at tage revanche. I år er de nemlig tilbage på Danmarks største festival, hvor de onsdag skal bevise over for festivalfolket, at de stadig kan levere på den store Orange Scene.
Selv om Red Hot Chili Peppers fik festivalens dårligste anmeldelser i 2007, skal man ikke tage fejl af, at det er et af verdens mest dominerende funk-rockbands.
Rockbandets medlemmer, med forsangeren Anthony Kiedis i spidsen, har solgt mere end 80 millioner albums, er indehavere af seks Grammy'er og er optaget i Rock and Roll Hall of Fame.
Bandets rødder går tilbage til 1980'erne, og de slog for alvor igennem i 1991 med albummet "Blood Sugar Sex Magik".
Siden er det blevet til mange store rockhits, som blandt andet tæller de mere end 14 år gamle numre "Californication", "Under the Bridge" og "Give it Away".
Selv om de garvede chilipebre har mange år på bagen, spytter de stadig nye melodier ud. Efter en pause på fem år siden seneste album, udkom bandet 17. juni med sit 11. album "The Getaway", der blandt andet indeholder singlen "Dark Neccessities".
Det nye album har blandt andet fået fire stjerner af Berlingske, mens musikmagasinet Soundvenue er lidt mindre gavmilde og kun giver tre stjerne til det nye album.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie