Selvom stadigt flere landmænd er klar til at lægge deres gård om til økologisk drift, så er udviklingen i økologien langt fra at indfri regeringens mål. Det viser nye tal fra FødevareErhverv.
Danske landmænd har søgt om at omlægge 10.838 hektarer til økologi i 2011. Det er en stigning i forhold til 2010, hvor tallet lå på 9446 hektarer.
- Men en lillebitte stigning, der ikke er høj nok til at nå målsætningen i regeringens Økologivision om at fordoble det økologiske areal frem mod 2020, siger Ole Bloch Engellyst, økologichef i Videncentret for Landbrug.
Stigningen skal nemlig holdes op imod et ukendt antal af landmænd, der vil lægge tilbage fra økologi til konventionel produktion.
Sidste år ville landmænd omlægge cirka 9.500 hektar, men med frafald blandt økologiske landmænd endte det kun med at give netto 5000 hektar. Økologisk Økologisk Landsforening venter, at nettotallet i år lander på omkring 6000 hektar.
Med andre ord meget langt fra regeringens Grøn Vækst mål om 18.000 nye hektar økologisk areal hvert år.
- Det er glædeligt, at der for femte år i træk er en stigning i det økologiske areal. Men det går alt for langsomt, siger økologernes formand Evald Vestergaard.
Økologerne opfordrer til, at det offentliges indkøb til kantiner og institutioner bruges som et redskab til at øge omlægningen.
Det offentlige serverer en halv million måltider hver dag. Bliver 75 procent af maden økologisk, vil det føre til omlægning af 20.000 hektar landbrugsjord til økologi. Det viser en analyse foretaget af Økologisk Landsforening og Københavns Madhus.
Den socialdemokratiske miljøordfører, Mette Gjerskov, kalder regeringens indsats for 10 spildte år.
- Fra 2002 og til 2011 er der kun kommet i alt 1000 hektar økologiske areal til. Reelt er der altså intet sket. Vi vil tredoble økologien i 2020, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie