Rusland bekræfter: Dansk astronaut får kun otte dage på ISS
Den danske astronaut Andreas Mogensen får ikke lov at få forlænget sin rumfærd med to dage.
Der bliver ikke tale om at forlænge rumeventyret for den danske astronaut Andreas Mogensen, som fredag er ankommet til Den Internationale Rumstation, ISS.
Chefen for den russiske del af Den Internationale Rumstation ISS, Vladimir Solovyov, bekræfter, at den danske astronaut Andreas Mogensen kun får otte dage på rumstationen. Det skriver det russiske nyhedsbureauet Tass.
Han maner spekulationer i jorden om udskydelse af astronauternes hjemkomst med to dage, så Andreas Mogensen dermed først ville sætte fødderne på landjorden 14. september.
- Muligheden er blevet diskuteret, men i sidste ende blev der truffet en beslutning om ikke at ændre noget, siger Vladimir Solovyov.
Udskudt hjemrejse ville være en fordel for Andreas Mogensen, som i forvejen skal løse mange opgaver på kort tid.
Men russiske kosmonauter tager hånd om det, som Andreas Mogensen ikke når, siger ESA-chef i Rusland, Rene Pichel, til Tass.
- Eksperimenter, som Mogensen ikke får tid til, vil blive udført af russiske kosmonauter, som bliver på ISS, siger Rene Piche.
Andreas Mogensen og hans medpassager på rumfartøjet Sojus, Aidyn Aimbetov, vender dermed hjem til Jorden 12. september som hidtil planlagt.
Andreas Mogensens tid på ISS blev forkortet, fordi opstigningen til rumstationen måtte forlænges med to dage.
Forsinkelsen skyldes ifølge ESA, at ISS kredser for højt, og derfor blev det besluttet, at rumstationen skulle foretage 34 kredsløb om Jorden, før Sojus-rumkapslen kunne kobles til.
Sammenkoblingen skete som planlagt fredag morgen klokken 09:39 dansk tid.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie