Der er en stor efterspørgsel efter et parti, der klart tager afstand fra fri abort. Frihedspartiet vil have abortsagen som absolut vigtigste mærkesag. Derfor genopstår partiet.
Det siger stifteren af Frihedspartiet, Ruth Evensen, der i brede kredse nok er mest kendt for at købe og sælge Ungdomshuset på Jagtvej 69.
- Vi har mange flere emner, vi godt kunne gå ud med allerede nu. Men abortspørgsmålet er så afgørende for vores land, at det skal have lov at stå alene i starten. Hen ad vejen vil vi fremlægge vores politik på hjemmesiden, siger hun.
Oprindeligt blev Frihedspartiet stiftet i juli 2007 som reaktion på Kristendemokraternes linje under den tidligere formand Bodil Kornbek.
- Abort er at frarøve forsvarsløse mennesker livet. Det kan ikke siges klart nok, siger Ruth Evensen, der mener, at Kristendemokraterne har svigtet grundlæggende værdier - især kampen mod fri abort, som ellers altid har været partiets mærkedag.
Frihedspartiet afventer nu, at Indenrigsministeriet godkender partinavnet, så partiet kan komme i gang med at indsamle underskrifter og dermed stille op til næste folketingsvalg.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie