Socialdemokraterne og SF vil nedsætte et udvalg som skal finde frem til en løsning, så det ikke er kommunernes økonomi, som spænder ben for hjælpen til udsatte børn.
- Det er fuldstændig uholdbart, at kommunerne strides om regningen for at hjælpe socialt udsatte børn. Der er noget helt galt med den måde, som tingene fungerer på i dag, siger socialordfører Özlem Sara Cekic (SF).
En anbringelse af et barn koster kommunen helt op til en million kroner om året. Kommunerne har derfor stor interesse i, at socialt belastede familier flytter til en anden kommune.
Hvis en kommune kan se, at familiens fraflytningskommune ikke har overholdt lovgivningen, så kan den bede kommunen om at betale udgifterne til anbringelse af børnene.
Men oftest vil fraflytningskommunerne ikke betale, og ender sagen i Det Sociale Nævn er det kun meget få kommuner, som får medhold.
I 2010 havnede 19 sager i Det Sociale Nævn. Kun to sager endte med, at fraflytningskommunen skulle betale. Én af sagerne var den såkaldte Brønderslev-sag, hvor Lolland Kommune blev dømt til at betale for anbringelserne af børnene.
- I dag er det et spørgsmål om at skubbe aben videre til en anden kommune. Det skal vi have stoppet. Vi skal undersøge til bunds, hvordan vi kommer kassetænkningen til livs, siger Özlem Sara Cekic.
Samtidig foreslår hun et landsdækkende it-system, hvor socialrådgiverne i kommunerne kan klikke sig ind og se, hvilke oplysninger, der ligger på en belastet familie.
- Forstil dig, at du skyldte penge til Skat. Uanset hvor du flytter hen i landet, ville oplysningerne følge med. Jeg mener, der er brug for et lignende system for de udsatte børn, der er på vej til at blive anbragt, siger Özlem Sara Cekic.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie