Politikere i valgkampen til kommunalvalget forsømmer at oplyse borgerne om, at de vil lukke omkring 200-300 af landets godt 1.500 skoler i de kommende fire år.
Det siger formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle til Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Skolelukningerne er uundgåelige, fordi kommunerne er nødt til at rationalisere, og fordi det i mange tilfælde er nødvendigt for at sikre høj faglighed i undervisningen. Men mange lokalpolitikere tør ikke sige ligeud, at der skal lukkes eller sammenlægges skoler, fordi de er bange for at miste stemmer, siger Anders Balle, der repræsenterer omkring 4.300 skoleledere og mellemledere i folkeskolerne.
Samme vurdering kommer fra kommunernes øverste politiske leder for skoleområdet, borgmester i Holbæk, Jørn Sørensen (R), der er formand for KL's Børne- og Kulturudvalg:
- At der skal lukkes skoler, er helt klart, og det skal nok passe, at det bliver i to tredjedele af kommunerne. Jeg mener, at lokalpolitikerne i højere grad burde gå ud og fortælle vælgerne ærligt, at sådan er fakta, siger Jørn Sørensen til Jyllands-Posten.
I den forgangne fireårige valgperiode i kommunerne er der blevet lukket omkring 70 skoler.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie