Danskere med kræft eller gigt kan se frem til en skræddersyet medicin i stedet for den standardbehandling, som ikke virker på hver tredje patient med de to alvorlige sygdomme, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.
En mere målrettet medicin er resultatet af de mange tusinde indsamlede blod- og vævsprøver fra de syge, som fryses ned og gemmes i såkaldte biobanker.
- Vi savner så at sige et søkort at navigere efter, når vi skal finde den rette medicin til en gigtpatient. Ved at analysere prøverne i biobanken kan vi komme meget tættere på, hvad der virker på den enkelte, siger dr.med. og ph.d. Merete Hetland fra Glostrup Hospital.
På kræftområdet har Dansk CancerBiobank siden 2010 indsamlet prøver, og lederen af banken, cand. pharm., ph.d. og dr.med. Estrid Høgdall, ser store perspektiver i at udvikle mere individuelle behandlings metoder.
- Ved at analysere det genetiske arvemateriale hos en patient, der lige har fået konstateret kræft, kan vi sortere de præparater fra, som vi ved ikke vil virke, og rette lyset mod andre former for medicin, som patienten har gavn af, siger hun.
Endnu er biobankerne på forskningsstadiet, men både i regionerne, blandt de lægelige eksperter og i Kræftens Bekæmpelse vurderes det, at den personlige medicin i løbet af 5 til 10 år kan erstatte den brede standardbehandling, der i værste fald kun efterlader patienten med bivirkninger.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie