Smitten med abekopper er foreløbigt bremset
Sundhedsstyrelsen siger, at spredningen af abekopper, der udbrød i Europa i maj, er bremset for nu.
De seneste tre uger har der været fire nye tilfælde af abekopper. Sundhedsstyrelsen forventer derfor, at spredningen af abekopper er foreløbigt bremset.
Det skriver styrelsen på sin hjemmeside.
- Det er virkeligt positivt at se, at når vi samarbejder og hurtigt gør brug af de værktøjer, som vi ved, der virker, kan vi lykkes med at forebygge spredning af smitsomme sygdomme, siger Line Raahauge Hvass, der er konstitueret enhedschef i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.
Smitten med abekopper steg i Europa i maj 2022, og sygdommen spredte sig hurtigt i Danmark i løbet af juli. Antallet af smittetilfælde steg fra 28 i juli til 100 tilfælde i starten af august.
Alle kan blive smittet med abekopper, men i juli var der en stigning af tilfælde hos mænd, der har sex med mænd.
Sundhedsstyrelsen påpeger, at de lave smittetal de seneste par uger viser, at målgruppen har taget ansvar.
- Selv under Pride-festen midt i udbruddet faldt smittetallene. Målgruppen har selv bedt om information om, hvordan de kan bremse smitten og passe på sig selv og andre, og vi kan jo se, at det er lykkedes for dem, siger Line Raahauge Hvass.
Pride-festivalen fandt sted fra 13. august til 21. august i år.
Abekopper er i familie med skoldkopper og smitter ved tæt fysisk kontakt med en smittet - for eksempel ved seksuel kontakt.
Den 11. august kunne man blive vaccineret for abekopper i Danmark. Fredag den 30. september er 2277 personer færdigvaccineret.
187 personer er testet positiv for abekopper indtil videre.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned