Det kan godt være, at morgentrafikken virker harmløs, men bare vent.
Sne og frost vil skabe store problemer på de danske veje, når vi når ud eftermiddagen.
Sådan lyder forudsigelsen fra vagtchef hos DMI Mogens Rønnebek torsdag morgen kort før klokken 8, da sneen så småt er begyndt at falde i Københavnsområdet.
Sneen vil nemlig fortsætte med at falde i det østlige Danmark til ud på eftermiddagen, så sjællænderne vil nå op på 5-10 cm, før det ud på dagen klarer op.
- Det vil give store problemer i trafikken, lyder det fra Mogens Rønnebek.
Han tilføjer, at jyderne dog ikke slipper for usikre veje, selvom de primært vil få regn først på dagen.
Også i Jylland vil det således klare op ud på dagen, hvorefter frosten vil sætte ind med isglatte veje til følge.
Bornholmerne får formentlig også sne fra hen på dagen, og her vil det fortsætte til ud på natten.
Natten til fredag bliver klar og kold med temperaturer ned til minus 10 grader. Tilsvarende bliver fredagen mere fredelig end i dag med mulighed rimtåge.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie