Spildevand skal testes for coronavirus på Bornholm
Regeringen har nævnt spildevandstest som eksempel på en måde at give et bedre billede af smitte i samfundet.
I onsdagens aftale om en delvis genåbning af Danmark besluttede regeringen sammen med et flertal i Folketinget at iværksætte forsøg med overvågning af coronavirus i spildevand.
Det var en del af indsatsgruppens indstilling for genåbning af Bornholm. Her lød det, at der skal suppleres med forsøg med spildevandsovervågning, når dette er klart.
Danva, der er interesseorganisation for drikkevands- og spildevandsselskaber, bekræfter i en pressemeddelelse, at der arbejdes på, at spildevandet skal testes som forsøg på Bornholm.
Danva arbejder sammen med Statens Serum Institut (SSI) om overvågningen.
Sundhedsministeriet oplyser til Ritzau, at forsøget i første omgang indføres på Bornholm. Der arbejdes også på en øget udbredelse på baggrund af et oplæg fra SSI, lyder det.
Bornholms borgmester, Thomas Thors (S), kan dog ikke bekræfte, at Bornholm bliver forsøgskaninen.
- Vi har endnu ikke fået nogen henvendelse. Men hvis regeringen vælger Bornholm, er vi klar til opgaven, siger han til Ritzau.
Danvas direktør, Carl-Emil Larsen, anser overvågning af spildevand som et nyttigt redskab i kampen mod corona.
- Da covid-19 kan måles i spildevandet, inden symptomer viser sig hos de smittede personer, kan det give et forspring på et par dage.
- Man kan fortage målinger strategiske steder, så man kan holde øje med, om for eksempel elever på en efterskole eller ansatte på en virksomhed er fri for smitte. Det betyder, at man i realiteten lokalt kan indrette bobler, som kan overvåges effektiv, lyder det.
I begyndelsen af februar sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han forventede, at man "inden for en overskuelig fremtid kan anvende test på spildevand i Danmark".
Han bad efterfølgende SSI om at udforme et oplæg til, hvordan og hvornår spildevandstest kan bruges som et redskab i teststrategien.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie