Stigende energipriser er med til at give kongehuset millionunderskud

Kongehuset kom ud af sidste år med et underskud på 8,4 millioner kroner.

Det viser kongehusets årsrapport for 2022, der er blevet offentliggjort torsdag middag.

Der var i forvejen budgetteret med et underskud, der skulle trække på opsparingen. Det skyldes de planlagte aktiviteter i forbindelse med dronningens regeringsjubilæum.

Det skriver hofmarskal Kim Kristensen i årsrapporten.

Oven i kom de stigende energipriser og et negativt afkast på kongehusets investeringer.

Udgifter til varme og el kostede kongehuset 3,7 millioner kroner i 2022, hvilket er lidt mere end 1,2 millioner mere end året før.

Dermed er energiregningen steget 50 procent i løbet af 2022.

Kongehusets indtægter består af ydelser fra staten for i alt knap 89 millioner kroner. Herudover er der en mindre indtægt fra eksempelvis udlejning af tjenesteboliger og entreindtægter fra Fredensborg Slot.

På udgiftssiden er den ultimativt største post personaleudgifter, der blandt andet omfatter lønninger og pensioner. Denne post udgjorde knap 57 millioner kroner sidste år svarende til omkring 58 procent af de samlede udgifter.

Foruden aktiviteter i forbindelse med dronningens regeringsjubilæum var der også planlagt investeringer i blandt andet opgradering af it-sikkerhed, mobile arbejdsplader og etablering af ladestandere til elbiler.

Egenkapitalen er blevet næsten halveret, og ved udgangen af året var den 9,7 millioner kroner.

2021 endte med et overskud på 1,7 millioner kroner på de kongelige finanser. Det skyldtes især et lavere aktivitetsniveau som følge af covid-19.

Hvert år henføres en del af statsydelsen til dronningen som et såkaldt rammebeløb. I 2022 var rammebeløbet til dronning Margrethe 11,6 millioner kroner.

Beløbet anvendes blandt andet til beklædning, inventar og vedligeholdelse af Marselisborg Slot, jagthuset i Trend og familiens slot, Château de Cayx, i Frankrig.

Prinsesse Benedikte modtog 1,3 millioner kroner.

/ritzau/