Stormen får DSB til at køre med færre toge
Flere lyntoge udgår af DSB's drift tirsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
DSB vil køre med færre togafgange tirsdag som følge af varsling om vindstød af stormstyrke.
Det voldsomme vejr fortsætter med at få konsekvenser for trafikken i Danmark.
Tirsdag vil DSB køre med færre toge, fordi DMI varsler vindstød af stormstyrke.
Det skriver DSB på sin hjemmeside.
- Vi ønsker at have en robust og pålidelig køreplan, siger områdechef i trafik for Banedanmark, Nicolai Smidt Sigsgaard, om tirsdagens køreplan.
På baggrund af DMI's varslinger om uvejr tirsdag har Banedanmark sammen med jernbanevirksomhederne besluttet, at reducere i køreplanen.
- Det er, så vi hurtigt kan gribe ind og eventuelt fjerne ting, der må komme på jernbanen, og derved hurtigt genoprette togdriften og køre normalt igen, siger Nicolai Smidt Sigsgaard.
Alternativet er ifølge områdechefen, at der kører flere tog med flere forsinkelser, og dermed ikke en pålidelig køreplan.
Togruten InterCityLyn+ mellem Københavns Lufthavn og Aarhus kører ikke tirsdag, ligesom InterCityLyn mellem Østerport og Odense ikke kører i myldretiden.
Myldretidstoget mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør kører heller ikke, ligesom regionaltoget mellem Københavns Hovedbanegård og Nivå også udgår.
Ruten mellem Næstved og Nykøbing Falster udgår ligeledes.
I S-togene i Københavnsområdet bliver hastigheden sat ned.
Også lokaltog i Region Sjælland skruer ned fra driften. Her overgår afgangene fra at gå en gang i timen i stedet for hver halve time, skriver Lokaltog i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om Lollandsbanen, Odsherredsbanen, Tølløsebanen samt Østbanen mellem Køge og Roskilde.
Nicolai smidt Sigsgaard understreget, at man trygt kan køre med de tog, der kører i morgen.
Mandag er eftermiddagens færgeafgange mellem Rønne og Ystad også blevet aflyst.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie