Stormen Knud ændrer retning inden landgang i det nordjyske
Stormen Knud er taget til Norge, og derfor undgår Nordjylland scener som disse, hvor den lille Egholmsfærge mellem Aalborg og øen Egholm ved Aalborg kæmper sig vej gennem bølgerne og stormen Johanne i august. Foto: Henning Bagger/Arkiv/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Arkiv/Ritzau Scanpix
DMI fastholder stormvarsel for det nordvestlige Jylland, men områder går fri, fordi lavtryk har rykket sig.
Det varslede stormvejr i Vest- og Nordjylland fredag kommer til at berøre en mindre del af det nordvestlige og nordlige Jylland, end DMI forudså torsdag.
Det oplyser meteorolog Anja Bodholdt fra DMI tidligt fredag morgen.
- Lavtrykkets bane ser ud til at have ændret sig en smule op mod det sydlige Norge, siger Anja Bodholdt om stormen, som har fået navnet Knud.
- Styrken af stormen vil være den samme, men fordi lavtrykkets retning har rykket sig, vil stormens udbredelse i det vestlige og nordlige Jylland være knap så stor som tidligere forventet, siger hun.
DMI fastholder dog sit kategori 2-stormvarsel for dele af Nord- og Vestjylland gældende fra omkring fredag middag.
Varslet gælder Vendsyssel, Jammerbugt, Thisted og Lemvig. Her vil man kunne opleve vindstød af orkanstyrke.
Det kan medføre, at tagsten blæser af hustage, store grene knækker og træer kan vælte. Samtidig er meldingen fra DMI, at der er stor sandsynlighed for, at broer må lukkes for trafik.
I den vestlige del af Limfjorden varsler meteorologerne om forhøjet vandstand omkring Nissum Bredning.
Færgeselskabet Color Line aflyser flere afgange fredag eftermiddag og aften på grund af vejret, skriver selskabet på sin hjemmeside.
Det drejer sig blandt andet om fire afgange mellem Hirtshals og Kristiansand og Hirtshals og Larvik.
DFDS oplyser til det norske nyhedsbureau NTB, at selskabet ikke aflyser ruten mellem Oslo og København, men passagererne må forvente længere sejltid.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie