Det er en god idé at sende de studerende til udlandet, men der er nogle barrierer, der skal fjernes, og så er der ingen, der skal tvinges af sted.
Sådan lyder det fra Magnus Pedersen, formand Danske Studerendes Fællesråd.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) ønsker, at alle danske studerende skal tilbringe en del af deres studietid i udlandet, og gerne i de såkaldte Brik-lande: Brasilien, Rusland, Indien og Kina.
- For at få flere studerende til udlandet er der først og fremmest nogle økonomiske barrierer, der skal fjernes, sige Magnus Pedersen.
Ifølge de studerendes formand viser nye beregninger fra ministeriet nogle meget lange sagsbehandlingstider. Som studerende risikerer man at få sin SU alt for sent, både mens man er af sted og når man kommer tilbage til Danmark.
- I gennemsnit venter man fire måneder for at få behandlet sin ansøgning om støtte. Det har ministeren selv påtalt, og han har udtalt, at han ønsker at sikre hurtigere behandlingstider, siger Magnus Pedersen.
En anden barriere for de studerende er, at de selv skal gøre alt opsøgende arbejde.
- Der ligger meget arbejde i at ansøge. Derfor er det nødvendigt at satte et mål ude på uddannelsesstederne og fra ministeriet, der kan hjælpe de studerende med de administrative problemer, siger han.
Det vil spare ressourcer, hvis problemerne bliver løst centralt i stedet for, at hver enkelt studerende skal oversætte hjemmesider eller gennemskue en karakterskala, mener han.
Generelt håber Morten Østergaard, at flere studerende griber muligheden for at rejse til udlandet.
- Jeg har et klart ønske om, at det ikke kun bliver et universitetsprojekt. I en globaliseret verden, hvor Danmark er en lille åben økonomi, har vi brug for, at alle har internationale kompetencer, uanset på hvilket niveau det er, siger ministeren til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie