Svindeldømt overlæge fortsætter sit arbejde på sygehus
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Den dømte overlæge Peer Grande beholder sit job på Nykøbing F. Sygehus til trods for millionsvindel.
I slutningen af november accepterede overlæge Peer Grande en dom om bedrageri for cirka 2,3 millioner kroner.
Men dommen får ingen indflydelse på overlægens nuværende ansættelse på Nykøbing F. Sygehus.
- Peer Grande har fået og accepteret sin dom. Retten har besluttet, at han kan fortsætte sit virke som læge, og vi er ikke en ekstra domstol, fastslår sygehusdirektør fra Nykøbing F. Sygehus, Arne Cyron, i en pressemeddelelse.
Han forsvarer Peer Grandes ansættelse med, at han ikke skal have ansvar for økonomi i sit arbejde som hjertelæge.
- Peer Grande er ansat som hjertelæge uden ansvar for økonomi. I de par år Peer Grande har været ansat her, har han udført sit arbejde til stor gavn for vores hjertepatienter, og det, er jeg glad for, kan fortsætte, siger han.
Peer Grande blev i november idømt halvandet års betinget fængsel. Fordi dommen blev gjort betinget, slap han for at skulle i fængsel, men retten har bestemt, at overlægen skal sone sin brøde med 250 timers samfundstjeneste.
Bedrageriet skete i forbindelse med såkaldte eksterne forskningsmidler, der stod på en konto, som Peer Grande rådede over, mens han var ansat som overlæge på Rigshospitalet.
Forskningspengene var indbetalt af et medicinalfirma og blev blandt andet brugt på at købe Rolex-ure, middage og flybilletter.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie