Syge og raske testes samme sted for at undgå kulde og forvirring
Koncerndirektør afviser frygt for, at syge kan smitte symptomfri borgere, når test sker under samme tag.
Midtjyder uden symptomer på coronavirus skal fremover testes samme sted syge borgere.
Det oplyser koncerndirektør Ole Thomsen, Region Midtjylland.
Som det er nu, bliver borgere med symptomer testet på sygehuse, mens borgere uden symptomer testes i hvide telte rundtom i de større byer.
Men nu bliver de to spor lagt sammen på samme måde. Det samme vil Region Syddanmark gøre.
- Der har været forvirring om de to spor hos borgerne. Men den tvingende grund er, at vi ikke kan blive i de hvide telte, når det bliver koldere.
- De var nok stillet op med en antagelse af, at det ville vare nogle måneder. Men nu antager vi, at testaktiviteterne kommer til at foregå hele 2021, siger Ole Thomsen.
Planen er at opstille pavilloner ved de syv akuthospitaler i regionen samt i Holstebro og Silkeborg.
- Det er en enstrenget løsning, vi går efter. Ikke bare for patienternes skyld, men også vores egen.
- Vi kan lave en driftsorganisation, der kan tage sig af både sundheds- og samfundssporet samtidig, siger koncerndirektøren.
Han er ikke bekymret for "sammenblandingen" af de syge og symptomfri borgere.
- Det kan godt være, at man kommer ind i pavillonen det samme sted. Men så bliver der en opdeling i to spor for dem med symptomer og dem uden symptomer.
- Vores specialister i infektionsmedicin siger, at det godt kan organiseres sikkert. Så jeg mener, det er helt i overensstemmelse med den faglige rådgivning, siger Ole Thomsen.
Han regner med, at det nye enstrengede system vil være klar "om et par måneder".
De, der ikke har symptomer, kan selv booke en tid til test via coronaprover.dk.
Har man symptomer, skal man have en henvisning fra lægen.
Og det bliver der ikke lavet om på, oplyser Ole Thomsen.
- Det ligger ikke på vores bord at ændre det, siger han og henviser til, at det er noget, som de statslige myndigheder og Folketinget beslutter.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie